Referencer

Vi havde fornøjelsen af at have Kristjan som fotograf til vores bryllup. Vi blev gift ved en borgerlig vielse i den Kongelige Bibliotekshave, og inden vi ankom til haven stod Kristjan klar til at fotografere. Det var en fantastisk oplevelse, som passede lige ind i vores ellers meget private dag, da Kristjan var god til skabe et afslappende rum hvor der var plads til at skabe naturlige og mindeværdige øjeblikke.
Han var god til at lytte til de ønsker som vi havde i forbindelse med vores vielse. Resultat blev nogle fantastiske billeder som har foreviget vores store dag. Stort tak til Kristjan for hans storartede indsats.

Henriette og Soroush

Vi har haft fornøjelsen af at få taget billeder af Kristjan til vores datters dåb. Vi havde set noget af Kristjans håndværk fra hans hjemmeside og valgte ham, da vi godt kunne lide hans stil og egenskaber.
Kristjan er laid-back, diskret og lyttende. Han skabte stemningsfulde billeder som passede til vores ønsker. Vi vil uden tvivl bruge Kristjan igen, og kan kun give ham vores varmeste anbefalinger.

Klaus & Sacha

 
Da vi startede vores radioprogram på Universitetsradioen, ville vi gerne have nogle flotte billeder, som vi kunne bruge til promovering på de sociale medier. Derfor kontaktede vi Kristjan Løk Olsen.
En solbeskinnet eftermiddag tog vi på tur i Københavns gader, og her fik vi taget en lang række flotte billeder af os som gruppe og enkeltvis.
Vi har siden brugt billeder utrolig meget, og de har tiltrukket massere likes og opmærksomhed.
Kristjan var dygtig til at lytte til vores tanker omkring, hvad vi gerne vil have, og derefter selv komme med inputs og idéer. Resultatet har vi været virkelig glade for.

Hverdagsheltene – Universitetsradioen

Kristjan Olsen var med bandet DødspopPatruljen på Ry Højskole, hvor han gennem billeder fangede stemningen under koncerten. Trods de svære forhold var billederne af meget høj kvalitet og er senere blevet det bærende visuelle materiale på vores hjemmeside. Vi kan på det varmeste anbefale Kristjan til andre, uanset hvilken type billeder, der er brug for.

DødspopPatruljen

Tusinde tak for din kæmpe indsats, som er langt over hvad vi nogensinde kunne forvente!
Først og fremmest synes jeg lige, du skal vide, at billederne blev en bragende succes til brylluppet. Idéen med billedbogen var helt fantastisk, og den overleveret til bruden på den store dag. 
Endnu engang tusinde tak for din kæmpe indsats.

Rune & Jesper