Ingvild & Brede
Norsk bryllup på Pladeværkstedet
Sundby kirke / Reffen, København
Da jeg mødtes med Ingvild et halvt års tid forinden deres juli-bryllup i København (Ingvild og Brede er nordmænd), drak vi et par øl på Søernes Ølbar (skønt sted!), lige ved Søerne i København. I starten var kommunikationen på dansk/norsk en smule svær, men jo mere øl vi drak, jo bedre blev det dansk-norske samarbejde (det kan lige nævnes, at jeg har boet med en nordmand – så jeg skulle lige ‘back on track’).
Ingvild og Brede ønskede at holde et ‘getaway bryllup’ i København, for deres familie og venner. De havde udset sig Reffen og Pladeværkstedet på Refshaleøen som deres location for deres bryllupsfest. Pladeværkstedet er også et rigtigt fedt sted til et urbant Københavnerbryllup, hvor stedet indbyder til fest i en fed atmosfære og fede omgivelser.
Ingvild og Brede havde gjort det klart, at når vi skulle ud og have taget bryllupsbilleder vil de gerne have mange forskelligartede portrætter rundt omkring i København. Så vi kom vidt omkring, da vi skulle ud og tage billeder! Magstræde i Indre by, Christianshavn brostensbelagte gader, det gamle togspor ved Kløvermarken på Amager og selvfølgelig Reffens Copenhagen Street Food, som ligger to minutter fra Pladeværkstedet. Det var fedt, at brudeparret valgte så mange forskellige settings - da det gav vidt forskellige bryllupsbilleder! Billeder i et urbant og råt miljø, billeder med natur eller billeder fra Københavns gamle charmerende gader. Alt var repræsenteret.
Det var en dejlig aften, hvor stemningen var løssluppen og der var et højt humør.
Tak for at valget faldt på mig!