Nicoline & Christian

 

Københavnerbryllup i hyggelige omgivelser
Vor Frelsers kirke / Christianshavn / Det Kongelige Haveselskab

Jeg havde mødt Christian en enkelt gang inden jeg drak kaffe med Nicoline og Christian på Christianhavns hyggelige café, Parterre.
Christian er nemlig bror til Rasmus, som jeg også var bryllupsfotograf for, da han blev gift med Karen! Skide hyggeligt bryllup!

Mødet med Nicoline og Christian var hyggeligt – så det var med en god mavefornemmelse jeg sagde ja tak, da de spurgte om jeg vil være fotograf til deres bryllup.

Brylluppet stod en flot september dag, hvor familie og venner var inviteret i Vor Frelsers Kirke. En henrivende kirke, som giver en helt særlig stemning og følelse i kroppen, når man befinder sig i den. Specielt på en bryllupsdag. Fantastisk! Efter en flot vielse, hvor Nicoline og Christian havde personliggjort den ved to musikindslag traskede vi Christianshavn rundt, for at indfange deres Christianshavn. De bor nemlig lige om hjørnet.


Det Kongelige Haveselskab dannede efterfølgende rammerne for receptionen og festen, hvor maden blev serveret af Mielcke og Hurtigkarl.
Et af de mest stemningsfulde steder i København er Frederiksberg Have og specielt området omkring de små haver. Her er der så stor diversitet i parken, samt de smukkeste orange vægge på de omkringliggende bygninger.
Festen sluttede af med et brag!

Tak til Jer, Nicoline og Christian!
Jeg er inderligt glad for at I valgte mig som Jeres bryllupsfotograf.

Først og fremmest: Vi er HELT vilde med billederne! Vi synes, at de er rigtig meget ”os”.
Allerede ved vores første møde med Kristjan var det helt tydeligt, at han har været med som ’fluen på væggen’ til mange bryllupper. Han har formået at fange øjeblikke, som var helt særlige for os. Ikke nok med at Kristjan har en fantastisk sans for stemningsbilleder, så havde han også lige overskuddet og varmen til at minde Nicoline om at trække vejret HELT ned i maven inden de store døre i Vor Frelsers kirke gik op.
Igen – tak for det!

Resultatet? Her kan vi bare sige, at da vi skulle udvælge vores favoritter til et fotoalbum, så har vi næsten valgt dem ALLE – vi må lige tage os sammen… Flere af vores gæster fik tårer i øjnene, da de så Kristjans meget smukke og personlige billeder af dagen. Meget rørende!
Tusind tak!

De varmeste anbefalinger fra os.
— Nicoline & Christian / Hr. & Fru Bæk Hvid
Previous
Previous

Justine & Jonas

Next
Next

Emily & Christoffer